Omdurman
Omdurman er en by i det sydlige Sudan, der med et indbyggertal (pr. 2008) på 2.395.159 er landets største by. Byen er hovedstad i delstaten Khartoum, og ligger på den vestlige bred af Nilen over for byen Khartoum. Omdurman udgør sammen med Khartoum og Bahri landets kulturelle og industrielle centrum.
Omdurman var oprindeligt kendt som Wen-Dhurman på dinkasproget, der er Sudans oprindelige indbyggeres sprog. Disse indbyggere er trængt sydpå af arabiske muslimer, der nu bebor det nordlige Sudan. "Wen-Dhurman" betyder "søn, der sørger over sin mor." En historie fortæller, at moderen til Deng Abuk, der er Dinka-stammens legendariske forfader, druknede, da de krydsede Nilen på vej mod syd. Sønnen kunne ikke acceptere tragedien og forblev grædende ved floden i dagevis, indtil forbipasserende fandt ham. Som svar på, hvorfor han græd, sagde han, at han sørgede over sin mor. Og således fik stedet sit navn.
Omdurman var oprindeligt kendt som Wen-Dhurman på dinkasproget, der er Sudans oprindelige indbyggeres sprog. Disse indbyggere er trængt sydpå af arabiske muslimer, der nu bebor det nordlige Sudan. "Wen-Dhurman" betyder "søn, der sørger over sin mor." En historie fortæller, at moderen til Deng Abuk, der er Dinka-stammens legendariske forfader, druknede, da de krydsede Nilen på vej mod syd. Sønnen kunne ikke acceptere tragedien og forblev grædende ved floden i dagevis, indtil forbipasserende fandt ham. Som svar på, hvorfor han græd, sagde han, at han sørgede over sin mor. Og således fik stedet sit navn.
Kort (geografi) - Omdurman
Kort (geografi)
Land - Sudan
 |
 |
| Sudans flag | |
Sudans historie strækker sig tilbage til den faraoniske oldtid. Det udgjorde oprindeligt Kongeriget Kerma (ca. 2500-1500 f.Kr.), der blev indlemmet i Egyptens Nye Rige (ca. 1500-1070 f.Kr.). Det sudanske kongerige Kush (ca. 785 f.Kr.-350 e.Kr) undertvang senere selv Egypten. Efter Kushs sammenbrud, grundlagde nubierne de tre kristne kongedømmer Nobatia, Makuria og Alodia. De to sidstnævnte ophørte først med at eksistere omkring 1500. Størstedelen af Sudan blev i 1300- og 1400-tallet befolket af arabiske nomader. Fra 1500- til 1800-tallet var det centrale og østlige Sudan underlagt sultanatet Funj, mens Darfur-sultanerne herskede i vest og osmannerne i nord. Denne periode var præget af voldsom islamisering og arabisering.